Den 9 November, sagde den aller aller sidste gæst farvel og de sidste 10 dage er gået med at komme helt tilbage fra ferien.
Vi er halv vejs igennem vores workshop måned, med vores team leadere. Det er vores mål at få de piger vi arbejder med 2 gange om ugen, aktiveret og få dem til at se at de kan gøre noget, for dem selv og deres lokal samfund.
Igennem workshoppene, der har titler som; Jeg og mit lokal samfund, Basis biologi, Stoffer og til sidst Sex, håber vi på at de får ny viden, de så kan videregive.
I gennem det fulde forløb, skulle de gerne have fået så mange værktøjer at de på egen hånd kan udføre akiviteter og være en resurse for samfundet.
Første gang vi gik igennem Kensington, var vi rystede over at se at hundrede børn og unge, bare hang og lavede intet.
Derfor håber vi at disse piger kan gøre bare en lille forskel og få løftet lidt af den opgivende tåge der ligger over området.
Det er hårdt! For disse Team leadere er selv påvirkede af en daglig dag i et for rået ganster miljø med stoffer, fattigdom og overgreb. Samtidigt udfører de fleste af dem forældrenes opgaver i hjemmet og to af dem i gruppen er mødre og har derfor også et kæmpe ansvar der.
De er alle arbejdsløse og ude af skolen, så trods en alder på, mellem 16 og 23 år, har de meget lidt at se frem til.
Dette stiller os, i en svær situation, hvor vi SKAL fange disse pigers interesse for at de overhovedet gider komme, for den daglidag vi kæmper imod, virker som et sort hul, en malmstrøm som bare suger energien ud af dem og af og til virker de dopede af mismod - som om de ikke kan se lyset for enden af tunnellen.
Men så når de kommer og vi er igang, så sker der noget, de lever op og virker som de teenagere og voksne de er, fulde af livsmod og pludselig kan lyset alligevel ses.
Vi har været meget igennem de sidste 2 og en halv måned, siden vi startede med vores Team leaders og de næste 2 og en halv måned skulle vi gerne rykke endnu videre.
Vi har tænkt os at bruge team leaderne i de andre projekter vi skal lave. Blandt andet et muligt ferieprogram for 200 børn i et område kaldet Langa, hvis vi kommer til at stå for aktiviteter der, bliver det en kæmpe udfordring. Spændende og nyt og vi får helt sikkert brug for Team leaderne.
De 6 af de 7 Team leadere, under vores " Jeg og mit lokal samfund"
Vi er også kommet i gang i et område i Manenberg, hvor vi skal lave lidt aktiviteter for de unge mellem 14-16 år.
Nogle af de unge er tilknyttet et misbrugscenter som vi arbejder sammen med og er der fordi de enten går på skolen eller også har brug for at blive inkluderet.
Aktiviteterne er iværksat fordi de unge, under eksamen, da de skal blive på skolen til kl. 13 og ikke må gå.
Hertil skal nævnes at man ikke ville kunne flygte, da skolen er omhegnet af 2 hegn, med pigtråd og elektricitet.
Nu må vi så se hvad December og Januar bringer, alt lukker ned, skoler og institutioner og ikke mindst Azaad. Alt går på forlænget siesta til midt januar.
De fleste i Cape Town rejser væk, fordi alt bliver dyrere, nogle siger dobbelt op, andre 3 gange så dyrt som nu. Turisterne vælter ind og "City bowl" bliver en bikube af penge udveksling.
Men vi lader os ikke kue, trods lav vande på kontoen og udsigt til en tid hvor alle andre holder fri, så er vi begge her med den indstilling at vi ikke er kommet for at holde ferie.
Derfor har vi lagt en linie hvor vi målrettet går efter at få taget en masse opgaver ind, uanset størrelse og hvor vilde de måtte være, for så har vi simpelthen ikke tid til at bruge penge...
De sidste 9 ½ uge bliver hårde, men også spændende.
Vi har en masse arbejde foran os iform af bøger der skal læses, opgaver der skal skrives og praktiske gøremål.
Men går det ligesom de første 3 og en halv måned er vi snart hjemme i Danmark.
Vi er ihvertfald to der glæder os til at se både familien, venner og kærester igen.
Tak til alle der læser bloggen, husk at i kan kommentere, ved at trykke på på blyanten nederst i indlægget. Vi ville synes det var fedt få hilsner, kommentare og spørgsmål.
Mange hilsner
Drengene i Kaap Stad
Steffan og Jonatan
