Lørdag den 4 oktober, fyldte 26 år og blev gehørrigt fejret af hele huset. Startskuddet lød fredag nat/lørdag morgen, på en natklub i hjertet af Cape Town, et stenkast fra Long street, byens diskoteksgade no. 1.
Champange til fødselaren og en Dj's kliche fyldte annoncering af en af aftenens gæster var blevet et år ældre, til stor morskab for de hujende gæster på "Velvet".
Dagen der på, kl. 2 om eftermiddagen, blev undertegnedes tømmermænd en realitet da den stod på morgenvækning med fødselsdagssang og morgenbord og to panodiler.
Der var alt hvad man kunne tænke sig der skulle være. Selv en gave og lagkage var der. De 4 andre i huset havde sat en høj standard og mødt alle kriterierne for hvad en perfekt føs'dag skal indeholde.
Aftenen tog over der hvor dagen den endte og blev fejret hos Jody, en kollega til Steffan og Jeg. Vi var inviteret, hele flokken til fiske braii (Braii=grillfest)i hans mors og fars hus. Vi blev kræset om og drak kolde øl, mens vi skamsang Lionel richies bedste til ukendelighed (Nogen gjorde det bedre end andre)på familiens karoky anlæg. Jeg fik flere gaver, jeg havde ved en tidligere lejlighed ytret min henrykkelse for Daves, vores kollegas fars, denim jakke.
Den fik jeg så idag, til det skal siges at Dave er en omfangsrig mand og den derfor er forholdvis stor, selv til mig...
Men jeg blev ikke mindst noget benovet over at have fået den og denne aften vil gå over i historien, som den aften hvor familien i Bonteheuvel vandt mit hjerte.
Magen til gæstfrihed og åbenhjertethed skal man lede længe efter og de har alt det gange tusind.
Det er søndag nu og pludselig er det hele fortid, men det sidder skam stadig i en, alle de følelser man nåede igennem på sådan en helt almindelig fødselsdag. Så almindelig som den nu kan være, 11.000 km væk, i Cape Town - Syd Afrika. Hvor man nu har befundet sig i små 2 måneder og hvor ikke én dag har været "almindelig".
Jonatan
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
2 kommentarer:
Hej min skønne fætter.
Et alt for sent tillykkefra os. Jeg sidder for en gangs skyld og har ro til at fordybe mig lidt og derfor også læse blog. Det lyder som om, du har en fantastisk rejse og jeg vil følge med, når jeg har chancen.
Jeg har glæden af Matildes besøg og hjælp (rengøring:-/) med jævne mellemrum og det nyder jeg virkelig.
Tænk at du er 26 nu. Hvor bliver vi gamle. Jeg synes det går alt for stærkt.....Nå, det var vist ikke det rigtige at skrive.....men det synes jeg altså. Syng lidt Lionel for mig.
Stort knus
Hanna
Kære Steffan og Jonatan!
Sjovt at høre om jeres ve og vel dernede i Cape Town og sejt af jer, at I så ukueligt manøvrerer rundt i det kaos, det lyder til at være - uden at gå op i sømmene!
Alt godt og kh fra Elisabeth
Send en kommentar