Så blev det tid til en update fra Kaap Stad. Vi har pt. gennemgået hvad jeg med lidt sarkasme kunne kalde en svær fødsel. Vi er på nuværende tidspunkt, de 3 drenge i det mindste, lejere af to huse og vejen her til har været kringlet.
Efter utallige aftner med søgen efter et andet hus, har vi omsider skrevet under på en leje kontrakt, betalt depositum og fået nøgler til vores hjem for de næste 4 måneder.
Ja vi flytter endelig fra 1 Low street i Observatory, til 57 Wolsey Road i Rondebosch East.

(1 Low Street).

(57 Wolsey Road).

(57 Wolsey Road - Baghaven).
Dog splitter vi vores nu ellers ret sammentømrede gruppe op. Det er af rent praktiske årsager. Det er simpelthen for svært at finde et hus til 5 i de områder der ligger i nærheden af vores respektive praktiksteder.
Ugen her er gået med frustrationer over bankernes træge arbejdsgange, telefon opkald til 12 danske kroner i minuttet for at løse overførsels problemer. Udlejere der ikke kan bestemme sig om de vil leje ud til os og pædagogiske projekter der går i vasken, fordi deltagerne ikke
gider komme.
Men hvor om alting er, har ugen også bragt meget med sig.
Tirsdag blev præcis et eksempel på de frustrationer. Vi mødte op i Kensington klokken 13 og da klokken var halv 2, måtte vi med kun 2 fremmødte vende snuden hjemover. Lettere skuffede. Men stemningen blev klart bedre da vi idag skulle holde føs'dag for Rasmus (vores sambo). Den stod først på træning, så skulle vi ud og skrive under på det nye hus. Så tog vi ud og spiste lækker Seafood på "Ocean Basket" og en tur i biffen og se 'Hell Boy 2'. Da den var færdig frak vi et par øl på vores stam poolsted 'Stones' i Observatory. En hyggelig aften sluttede og vi kunne sove lidt længere onsdag morgen da vores program var til at overskue.
Onsdag var vi inviteret til 'Ede' 2 steder, så den stod i "madets" tegn, nu hvor Rhamadanen havde tæret på de danske kroppe...
Nå men vi tog først til Ede på børnehjemmet Al-noor, det sted hvor vi har kørt et pædagogisk projekt i længst tid. Hve onsdag og hver 3 lørdag. Her var samlet næsten 100 børn og enkelte forældre/bedsteforældre. Vi blev vel bespist og talte lidt med forstanderen Thulani om traditionen 'Ede'. De havde spist siden kl 8 og vi ankom vel og mærke kl 13.00 og der spiste de stadig. Børnene løb så rundt i nabokvarteret og spiste hos forskellige muslimske familier, der havde åbenthus i anledningen. Her fik de så hvis de ikke allerede havde fået nok at spise... Mere at spise.
Vi smuttede derfra lidt for tidligt, da vi igen måtte i banken for at løse depositum overførsel problematikken. Nyt hus, ny udlejer, nye problemer.
Om aftenen var vi inviteret over til Lorraine, Rasmus' (vores sambo) chef. Hun har lejer værelser ud til internationale studerende og har derfor altid fuldt hus når vi er der. Idag havde hun stået i køkkenet siden klokken 13 og bordet var fyldt med mad da vi satte os. Denne dag var der folk fra, Libien, Angola, Korea og Botswana også os fra Danmark. Det var som altid hyggeligt og stemningen var lige til en tur i byen... Men arbejdet kaldte torsdag morgen kl 7 sharp.
Torsdag var altså arbejsdag og vi tog op på Azaad i district 6. Her mødte vi 'mam' (Ms. Ghaneim) og fik hende til at køre os os til Kensington, hvor vores Team leader projekt gerne skulle fortsætte, idag med mere end 2 fremmødte. Og da klokken var ca. halv 12, kom de da også, mere eller mindre. Vi fik gennemført vores program, med hvad jeg skulle mene relativt stort succes. De opførte et lille stykke, bygget over "én dag i Kensington - Én dag i deres liv her". Vi lavede nogele andre lege og øvelser og planlagde i fællesskab et program for hvad de 6-10 årige, der kommmer hver mandag i en time, skulle lave. Mandag skulle Team leaderne nemlig stå for det selv og smage på hvordan det er at lede sådan et forløb.
Inden vi kom hjemover, gjorde vi ejeren til huset i Rondebosch en tjenste, ved at vise hans hus frem. Så da
vi endelig kom hjem, var pigerne også kommet hjem fra camp. Vi snakkede lidt om deres oplevelser, vores kommende flytning og praktiske ting vedrørende det.
Så ugen sluttede altså hæderligt og vi landede da også tilfredse, fik styr på bank overførsler, fremtidige planer og fik de 2 damer i hus, efter hvad jeg kunne forstå på dem, havde været hårde 5 dage.
Fredag skullle vi bruge på at få samlet op og samlet de løse tråde, for mandag skulle vi mødes med 'Mam' og have en slags midtvejs evaluering.
Jonatan