Det er nu altså ca. 2mdr siden vi ankom til Syd Afrika, nærmere bestemt 1 Low street, i Observatory, Cape Town.
Vi brugte de første dage på at se os lidt omkring i nærområdet, lege turister, indtil vi første gang fik vores praktiksted i nærmere øjesyn.
Dagene op til blev altså mere eller mindre brugt på at holde ferie, drikke lidt øl og lære hinanden bedre at kende. Vi fik hurtigt et stam sted i Observatory. På Lower main road lå Stones, en stor pool hall hvor vi den dag i dag, stadig får stillet spille lysten.
Den 4 august.
1 uge efter ankomsten gik det løs. Vi havde godt nok mødt lidt af staben på Azaad (frihed, på arabisk) youth services, fredagen inden, men i dag skulle vi så starte, sådan rigtigt.
Vi fik rundvisning på skolen. Azaad huser når de er flest 160 elever og underviser i 4mdr. forløb kaldet ”pakhamani project” (Betyder stand up). Her undervises i fag som Life skills (Det kan oversættes med styrkelse at evner, så man kan indgå i samfundet og klare sig på et job), pottemageri, håndarbejde, drama og meget mere. For tiden var der dog ingen elever, for Azaad havde ingen penge fået fra regeringen.
Vi mødte husets undervisere og administration. Bestående af chefen Ms. Hameidah Ghaneim, Umar Human resources og Ms Ghaneims søn. Bob ”second in command” og vores favorit til den mest stilede mand i Cape Town. 55 år og står kniv skarpt i Johnny Cash look. Langa, oversætter og receptionisk, kan ca 5 sprog flydende. De to studie administratorer, Esther og Letitia. Blessed, Joe og Aiden, som er undervisere. Mariam, midlertidig køkkendame, Peter ”altmulig manden”, Zain, alt, alt, alt muligmanden, Badroom hans hjælper. Mo, internet vismand. Melvin, pedellen også Jody, som nu er en go ven og hold kammerat. Sports koordinator og helt igennem go mand at have med rundt når vi laver projekter.
Ugen gik med at køre rundt i og udenfor Cape Town (Kaap Stad, på Afrikaan). Her fik vi et indblik i kontrasterne til Danmark. Vi besøgte områder som man her definerer efter deres oprindelse. Den ene type, kaldes townships. Det er her at de farvede og sorte blev flyttet til fra Cape town midt by under apartheid, her har regeringen bygget ”huse”, måske nærmere ”pæne skure” til dem, som tiden er gået. Her er både skoler, butikker, asfalterede veje osv. Men alt er misvedligeholdt og emmer af at her er ingen interesse for at lave forbedringer. Vi besøgte også de ”informel-settlements”, de uformelle bebyggelser. Det er her det er rigtig skidt, ingen infrastruktur, folk bygger skure af blik og træ, hvad end de kan komme i nærheden af. el stjæles ved at man bare kobler sig på el nettet og vejen er mudder, ingen kloaksystemer, fælles toiletter a´la ’Roskilde’, med lås på så kummen ikke stjæles eller det bliver splittet ad…
Vi besøger en drug counselling organisation Sadcoc Haven i Athlon 20-25 min fra Observatory og snakker med lederen en stærk fortaler for Azaad, bestyre Katrina.
Vi spiser ude et par gange med Ms. Ghaneim, vores director og personalet. Og føler os helt igennem velkomne og respekterede. Man kommer hjem, gennemblæst af indtryk og rammer dynerne med et kolosalt brag.
Dagene går og indtrykkene bliver ved at komme i lind strøm.
Meget af vores tid gåe på at tage til forskellige møder rundt om i Cape Town, alle med forskellige agendaer. Møderne omhandler lige fra fokus på xenofobia (frygt for det fremmede) til møde i kommunen vedr. ungdoms programmer, til det store Poverty Indaba. (fattigdoms kongres).
Grunden til at vi hele tiden er på farten er, at der stadig ikke er kommet nogen fonde og det betyder at der ingen elver kan starte på Azaad, og derfor ingen unge vi kan arbejde med.
Vi kom heldigvis også lidt længere væk fra Cape Town, da vi skulle ud til et township, der hedder Atlantis.
Her skulle der startes et nutrition center (suppekøkken), og der skulle arbejdes sammen med de lokale roleplayers fra Atlantis street soccer.
Atlantis er som sagt en township, men her er den ikke præget af huse men derimod store lejligheds komplekser bestående af enten et, to eller tre værelsers lejligheder, hvor der nemt kunne bo imellem 10 og 12 personer.
Området var præget af fattigdom, kriminalitet og med en arbejdsløshed på ca. 62 %, var der utroligt mange mennesker i området som intet lavede!
Turen gik også til Montagu, som ligger godt 3 timers kørsel fra Cape Town. Montagu har bedt Azaad om hjælp til at oprette et lignende center som Azaad, med nogenlunde samme agenda og samme programmer.
Første møde bar tydeligt præg af interne problemer så mødet var ikke særligt konstruktivt og endte med at Ms. Ghaneim holdt et privat møde med de to hoved ansvarlige og Bob, for så måske at komme stridighederne til livs.
Næste møde i Montagu bar
dog tydeligt præg af at der bestemt ikke var blevet løst nogen stridigheder, efter som ingen af de to, dukkede op til mødet.
Da de jo begge var hoved drivkraften bag projektet var det en stor skuffelse for det kommende projekt. Projektet er på nuværende tidspunkt blevet sat på standby fra Azaads side.
Vi har nu hver onsdag et projekt kørende på et børnehjem der hedder Al-Noor som ligger i woodstock.
Stedet rummer 36 unge, mellem 8 og 16 år.
Vores projekt på Al-noor er med fokus på vores fag på seminariet, Sundhed, Krop og Bevægelse. Vi laver et nyt program hver uge og forløbet strækker sig hen over 6 onsdage og 2 lørdage, hvor vi til slut vil aflevere en projekt beskrivelse af forløbet, så noget af det forhåbentligt vil kunne bruges når vi ikke længere er på stedet.
Eftersom der STADIG ikke er kommet nogen fonde er vi blevet presset ud i at blive gadepædagoger.
Vi har valgt at starte et program ude i en township der hedder Kensington.
Kensington er meget lig med mange af de andre townships vi har været ude i, meget kriminalitet, stof misbrugere og en meget stor arbejdsløshed.
Det afspejlede sig i da vi tog en runde i området med nogle af de lokale for at ”annoncere” vores kommende projekt. Her blev vi meget chokerede da vi så hvor mange unge mennesker og børn der ”lå og flød” i gaderne og intet havde at give sig til.
De første 4 møder i Kensington blev desværre alle aflyst, da antallet af mennesker der dukkede op var meget begrænset, og her kunne undskyldningerne være lige fra ”vejret var dårligt” til at det var ”for tidligt” eller bare misforståede mødetidspunkter.
Men vi har nu endeligt fået gang i et lille projekt, med en gruppe der skal agere som team leaders og det er der vores primære kræfter bliver lagt, på nuværende tidspunkt.
Ud over det prøver vi at få et program op at stå i samme område, hvor vi vil lave noget med aldersgruppen 6 – 10 år, 11 – 17 og 18 – 35 år.
Desværre har vi indset at vi nok bliver nød til at give op på gruppen 18 – 35 år, da de ikke har nogen som helst interesse i at deltage.
Så er i vist opdateret, billedsiden, kommer snarligt også på. Men vi skal lige have grejet hvordan.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar