Godt nytår allesammen
Håber i får en go aften og et brag af en entre ind i det nye år.
Vi ses i 2009
Steffan og Jonatan
onsdag den 31. december 2008
mandag den 15. december 2008
Der var engang...
hvor vi lovede at få opdateret denne blog et par gange ugentligt. Men som i nu, jer der stadig hænger ved kan se, er der intet sket i over tre uger.
Vi har 9 dage til jule aften, 16 dage tilbage af i år og altså 41 dage til vi letter fra Cape Town. Med den frekvens vi på nuværende laver indlæg, giver det ialt ca. to indlæg mere... Vi vil dog lægge os i selen og prøver på at få lagt lidt flere ud, henover de sidste seks uger, men vi skal jo passe på hvad vi lover...
For som vi er begyndt at sige til hinanden, når tingene ikke helt udfolder sig som vi havde sat os i sinde; "Det er jo Afrika"... Hvorefter vi forstående kigger på hinanden og griner.
De sidste uger er gået med at fortsætte vores Team leader projekt. De har nu et nyt navn; Community Youth Uplifters og vi har bevæget os ind i den fase, hvor vi forsøger at arbejde udfra det faktum at vi snart forlader landet, vores projekter og dermed også " The CYU's".
Vi har forsøgt at inddrage dem så meget som muligt i de sidste måneder ved at lade dem sætte ord på hvad de kunne tænke sig at lære, vide eller erfarer i samarbejdet med os. Det er blevet til en del nye workshops, med navne som; Values and Rights, Relations osv. Vi arbejder dog hver uge med en gennemgående tese; som er Sustainability oversat; Vedvarenhed, som betyder at vi arbejder med at pigerne bliver ordentligt rustet til at fortsætte som Community Youth Uplifters i Kensington og Factrecton.
Ugerne er også gået med endnu en masse aflysninger og ændringer og vi har haft en del dage, hvor vi istedet har fået andre ting på opleveren end lige dem vi havde planlagt.
Det er blevet til endnu et par "Ede's" (Muslimisk fest, denne gang, fordi gud bad Abraham om at slagte et lam istedet for sin søn... Forbehold for fejlinformering af undertegnede).
Vi har været til politi parade i Bishop Lavis, på et trænings akademi for politielever. Hvor vi var "æres gæster" fra Danmark og blev nævnt i velkomst talen, mens vi sad blandt højt rangerede politi og embedsmænd.
Vi var blevet inviteret af Augusta som er Jody's, vores arbejds kollegas kæreste, som arbejder der.
Det var en fin dag med opvisninger og lækker frokost. En sjov og anderledes oplevelse.
Vi sørger dog også for at feste lidt.
Blandt andet hos Jody i Bonteheuvel, hvor vi dansede blandt Gangsta's og homoseksuelle, der fuldstændigt styrede stedet. Vi spiste de berømte "Gatsby's", nogen en hel... De består simpelthen af et kæmpe flûte, stoppet med enten krydret kød, pølse, almindelig oksekød, æg eller salami, nogen af dem har lidt af det hele. Oveni er der så sovs og pomfritter i lange baner og de har cirka en diameter på 8-10cm... En ordentlig krabat.
Men altså spritten skal jo også ud og fedtet af så vi får også trænet hæftigt og får ligget lidt på stranden og nydt de efterhånden gennemsnitligt slut tyve celcius, som bager ned fra oven.
Jule aften kommer nærmere og vi skal holde den hos Louraine, Rasmus' chef, som det ser ud nu. Meeeen det kan jo nå at ændre sig.
Det er jo Afrika...
Ellers bringer nytåret båder gæster fra Danmark, Jonatans, venner, Karina og Marcus kommer og holder nytår. Og tattovøren Colin Dale som maler lidt på Jonatan, kigger nok også forbi, så der sker lidt.
Håber i stadig læser bloggen, vi ved endu ikke om hvem der læser den, for ingen kommenterer på den... Hint Hint! Men vi fortsæter ufortrødent.
Vi skriver igen inden det nye år.
Jonatan og Steffan
Vi har 9 dage til jule aften, 16 dage tilbage af i år og altså 41 dage til vi letter fra Cape Town. Med den frekvens vi på nuværende laver indlæg, giver det ialt ca. to indlæg mere... Vi vil dog lægge os i selen og prøver på at få lagt lidt flere ud, henover de sidste seks uger, men vi skal jo passe på hvad vi lover...
For som vi er begyndt at sige til hinanden, når tingene ikke helt udfolder sig som vi havde sat os i sinde; "Det er jo Afrika"... Hvorefter vi forstående kigger på hinanden og griner.
De sidste uger er gået med at fortsætte vores Team leader projekt. De har nu et nyt navn; Community Youth Uplifters og vi har bevæget os ind i den fase, hvor vi forsøger at arbejde udfra det faktum at vi snart forlader landet, vores projekter og dermed også " The CYU's".
Vi har forsøgt at inddrage dem så meget som muligt i de sidste måneder ved at lade dem sætte ord på hvad de kunne tænke sig at lære, vide eller erfarer i samarbejdet med os. Det er blevet til en del nye workshops, med navne som; Values and Rights, Relations osv. Vi arbejder dog hver uge med en gennemgående tese; som er Sustainability oversat; Vedvarenhed, som betyder at vi arbejder med at pigerne bliver ordentligt rustet til at fortsætte som Community Youth Uplifters i Kensington og Factrecton.
Ugerne er også gået med endnu en masse aflysninger og ændringer og vi har haft en del dage, hvor vi istedet har fået andre ting på opleveren end lige dem vi havde planlagt.
Det er blevet til endnu et par "Ede's" (Muslimisk fest, denne gang, fordi gud bad Abraham om at slagte et lam istedet for sin søn... Forbehold for fejlinformering af undertegnede).
Vi har været til politi parade i Bishop Lavis, på et trænings akademi for politielever. Hvor vi var "æres gæster" fra Danmark og blev nævnt i velkomst talen, mens vi sad blandt højt rangerede politi og embedsmænd.
Vi var blevet inviteret af Augusta som er Jody's, vores arbejds kollegas kæreste, som arbejder der.
Det var en fin dag med opvisninger og lækker frokost. En sjov og anderledes oplevelse.
Vi sørger dog også for at feste lidt.
Blandt andet hos Jody i Bonteheuvel, hvor vi dansede blandt Gangsta's og homoseksuelle, der fuldstændigt styrede stedet. Vi spiste de berømte "Gatsby's", nogen en hel... De består simpelthen af et kæmpe flûte, stoppet med enten krydret kød, pølse, almindelig oksekød, æg eller salami, nogen af dem har lidt af det hele. Oveni er der så sovs og pomfritter i lange baner og de har cirka en diameter på 8-10cm... En ordentlig krabat.
Men altså spritten skal jo også ud og fedtet af så vi får også trænet hæftigt og får ligget lidt på stranden og nydt de efterhånden gennemsnitligt slut tyve celcius, som bager ned fra oven.
Jule aften kommer nærmere og vi skal holde den hos Louraine, Rasmus' chef, som det ser ud nu. Meeeen det kan jo nå at ændre sig.
Det er jo Afrika...
Ellers bringer nytåret båder gæster fra Danmark, Jonatans, venner, Karina og Marcus kommer og holder nytår. Og tattovøren Colin Dale som maler lidt på Jonatan, kigger nok også forbi, så der sker lidt.
Håber i stadig læser bloggen, vi ved endu ikke om hvem der læser den, for ingen kommenterer på den... Hint Hint! Men vi fortsæter ufortrødent.
Vi skriver igen inden det nye år.
Jonatan og Steffan
onsdag den 19. november 2008
9½ uge
Så er der 9 ½ uge til vi sætter fødderne på dansk jord. Den 25 Januar letter vi fra Cape Town og den 26 Januar lander vi i København.
Den 9 November, sagde den aller aller sidste gæst farvel og de sidste 10 dage er gået med at komme helt tilbage fra ferien.
Vi er halv vejs igennem vores workshop måned, med vores team leadere. Det er vores mål at få de piger vi arbejder med 2 gange om ugen, aktiveret og få dem til at se at de kan gøre noget, for dem selv og deres lokal samfund.
Igennem workshoppene, der har titler som; Jeg og mit lokal samfund, Basis biologi, Stoffer og til sidst Sex, håber vi på at de får ny viden, de så kan videregive.
I gennem det fulde forløb, skulle de gerne have fået så mange værktøjer at de på egen hånd kan udføre akiviteter og være en resurse for samfundet.
Første gang vi gik igennem Kensington, var vi rystede over at se at hundrede børn og unge, bare hang og lavede intet.
Derfor håber vi at disse piger kan gøre bare en lille forskel og få løftet lidt af den opgivende tåge der ligger over området.
Det er hårdt! For disse Team leadere er selv påvirkede af en daglig dag i et for rået ganster miljø med stoffer, fattigdom og overgreb. Samtidigt udfører de fleste af dem forældrenes opgaver i hjemmet og to af dem i gruppen er mødre og har derfor også et kæmpe ansvar der.
De er alle arbejdsløse og ude af skolen, så trods en alder på, mellem 16 og 23 år, har de meget lidt at se frem til.
Dette stiller os, i en svær situation, hvor vi SKAL fange disse pigers interesse for at de overhovedet gider komme, for den daglidag vi kæmper imod, virker som et sort hul, en malmstrøm som bare suger energien ud af dem og af og til virker de dopede af mismod - som om de ikke kan se lyset for enden af tunnellen.
Men så når de kommer og vi er igang, så sker der noget, de lever op og virker som de teenagere og voksne de er, fulde af livsmod og pludselig kan lyset alligevel ses.
Vi har været meget igennem de sidste 2 og en halv måned, siden vi startede med vores Team leaders og de næste 2 og en halv måned skulle vi gerne rykke endnu videre.
Vi har tænkt os at bruge team leaderne i de andre projekter vi skal lave. Blandt andet et muligt ferieprogram for 200 børn i et område kaldet Langa, hvis vi kommer til at stå for aktiviteter der, bliver det en kæmpe udfordring. Spændende og nyt og vi får helt sikkert brug for Team leaderne.
De 6 af de 7 Team leadere, under vores " Jeg og mit lokal samfund"
Vi er også kommet i gang i et område i Manenberg, hvor vi skal lave lidt aktiviteter for de unge mellem 14-16 år.
Nogle af de unge er tilknyttet et misbrugscenter som vi arbejder sammen med og er der fordi de enten går på skolen eller også har brug for at blive inkluderet.
Aktiviteterne er iværksat fordi de unge, under eksamen, da de skal blive på skolen til kl. 13 og ikke må gå.
Hertil skal nævnes at man ikke ville kunne flygte, da skolen er omhegnet af 2 hegn, med pigtråd og elektricitet.
Nu må vi så se hvad December og Januar bringer, alt lukker ned, skoler og institutioner og ikke mindst Azaad. Alt går på forlænget siesta til midt januar.
De fleste i Cape Town rejser væk, fordi alt bliver dyrere, nogle siger dobbelt op, andre 3 gange så dyrt som nu. Turisterne vælter ind og "City bowl" bliver en bikube af penge udveksling.
Men vi lader os ikke kue, trods lav vande på kontoen og udsigt til en tid hvor alle andre holder fri, så er vi begge her med den indstilling at vi ikke er kommet for at holde ferie.
Derfor har vi lagt en linie hvor vi målrettet går efter at få taget en masse opgaver ind, uanset størrelse og hvor vilde de måtte være, for så har vi simpelthen ikke tid til at bruge penge...
De sidste 9 ½ uge bliver hårde, men også spændende.
Vi har en masse arbejde foran os iform af bøger der skal læses, opgaver der skal skrives og praktiske gøremål.
Men går det ligesom de første 3 og en halv måned er vi snart hjemme i Danmark.
Vi er ihvertfald to der glæder os til at se både familien, venner og kærester igen.
Tak til alle der læser bloggen, husk at i kan kommentere, ved at trykke på på blyanten nederst i indlægget. Vi ville synes det var fedt få hilsner, kommentare og spørgsmål.
Mange hilsner
Drengene i Kaap Stad
Steffan og Jonatan
Den 9 November, sagde den aller aller sidste gæst farvel og de sidste 10 dage er gået med at komme helt tilbage fra ferien.
Vi er halv vejs igennem vores workshop måned, med vores team leadere. Det er vores mål at få de piger vi arbejder med 2 gange om ugen, aktiveret og få dem til at se at de kan gøre noget, for dem selv og deres lokal samfund.
Igennem workshoppene, der har titler som; Jeg og mit lokal samfund, Basis biologi, Stoffer og til sidst Sex, håber vi på at de får ny viden, de så kan videregive.
I gennem det fulde forløb, skulle de gerne have fået så mange værktøjer at de på egen hånd kan udføre akiviteter og være en resurse for samfundet.
Første gang vi gik igennem Kensington, var vi rystede over at se at hundrede børn og unge, bare hang og lavede intet.
Derfor håber vi at disse piger kan gøre bare en lille forskel og få løftet lidt af den opgivende tåge der ligger over området.
Det er hårdt! For disse Team leadere er selv påvirkede af en daglig dag i et for rået ganster miljø med stoffer, fattigdom og overgreb. Samtidigt udfører de fleste af dem forældrenes opgaver i hjemmet og to af dem i gruppen er mødre og har derfor også et kæmpe ansvar der.
De er alle arbejdsløse og ude af skolen, så trods en alder på, mellem 16 og 23 år, har de meget lidt at se frem til.
Dette stiller os, i en svær situation, hvor vi SKAL fange disse pigers interesse for at de overhovedet gider komme, for den daglidag vi kæmper imod, virker som et sort hul, en malmstrøm som bare suger energien ud af dem og af og til virker de dopede af mismod - som om de ikke kan se lyset for enden af tunnellen.
Men så når de kommer og vi er igang, så sker der noget, de lever op og virker som de teenagere og voksne de er, fulde af livsmod og pludselig kan lyset alligevel ses.
Vi har været meget igennem de sidste 2 og en halv måned, siden vi startede med vores Team leaders og de næste 2 og en halv måned skulle vi gerne rykke endnu videre.
Vi har tænkt os at bruge team leaderne i de andre projekter vi skal lave. Blandt andet et muligt ferieprogram for 200 børn i et område kaldet Langa, hvis vi kommer til at stå for aktiviteter der, bliver det en kæmpe udfordring. Spændende og nyt og vi får helt sikkert brug for Team leaderne.
De 6 af de 7 Team leadere, under vores " Jeg og mit lokal samfund"
Vi er også kommet i gang i et område i Manenberg, hvor vi skal lave lidt aktiviteter for de unge mellem 14-16 år.
Nogle af de unge er tilknyttet et misbrugscenter som vi arbejder sammen med og er der fordi de enten går på skolen eller også har brug for at blive inkluderet.
Aktiviteterne er iværksat fordi de unge, under eksamen, da de skal blive på skolen til kl. 13 og ikke må gå.
Hertil skal nævnes at man ikke ville kunne flygte, da skolen er omhegnet af 2 hegn, med pigtråd og elektricitet.
Nu må vi så se hvad December og Januar bringer, alt lukker ned, skoler og institutioner og ikke mindst Azaad. Alt går på forlænget siesta til midt januar.
De fleste i Cape Town rejser væk, fordi alt bliver dyrere, nogle siger dobbelt op, andre 3 gange så dyrt som nu. Turisterne vælter ind og "City bowl" bliver en bikube af penge udveksling.
Men vi lader os ikke kue, trods lav vande på kontoen og udsigt til en tid hvor alle andre holder fri, så er vi begge her med den indstilling at vi ikke er kommet for at holde ferie.
Derfor har vi lagt en linie hvor vi målrettet går efter at få taget en masse opgaver ind, uanset størrelse og hvor vilde de måtte være, for så har vi simpelthen ikke tid til at bruge penge...
De sidste 9 ½ uge bliver hårde, men også spændende.
Vi har en masse arbejde foran os iform af bøger der skal læses, opgaver der skal skrives og praktiske gøremål.
Men går det ligesom de første 3 og en halv måned er vi snart hjemme i Danmark.
Vi er ihvertfald to der glæder os til at se både familien, venner og kærester igen.
Tak til alle der læser bloggen, husk at i kan kommentere, ved at trykke på på blyanten nederst i indlægget. Vi ville synes det var fedt få hilsner, kommentare og spørgsmål.
Mange hilsner
Drengene i Kaap Stad
Steffan og Jonatan
mandag den 10. november 2008
…Så håber vi på løverne sover.
Det er Mandag og vi har startet fuldt op efter at de fleste gæster fra DK er taget hjemover. Vi er så småt kommet op i omdrejninger efter de 3 ugers ferie. Hvor vi har taget turen fra Cape Town til Addo elefant park to gange, en tur på ca. 800km hver vej og med det kørt den forholdsvist berømte ”Garden route” igennem. Vi fik set Afrikas ”Big 5”, sprunget af en bro, med en elastik bundet rundt om benene, fik endelig besteget Table mountain, dyppet os i det indiske ocean, alt sammen med diverse besøgende fra Danmark. Kærester, én far, én søster og én ven.
Ugerne er gået hurtigt med at lege turister i et land som man har været i, i over 3 måneder men stort ikke kender, bortset lige fra den hverdag og rytme som man troligt har fulgt. Nu virker alt pludselig anderledes erobret. Man har set Robben island, set naturen som den er, når den ikke består af sammenfaldne skurer, ”wendy houses” (Træ skurer), beton byggerier og forstadsstemning. Vi har fået en chance for at dele vores Sydafrika med dem vi holder af, vores; Frustrationer, tanker, kontraster, sammenligninger, oplevelser.
Samtidig er det hårdt at skulle i gang igen. At vinde momentum virker virkelig hårdt, når de første 3 måneder har været så smækfyldt med indtryk og oplevelser. Jeg personligt (Jonatan red.) er særdeles overvældet, både spændt men også nervøs - hvad byder de næste 3 måneder så?
Sidste mandag startede den vante trommerum… Eller hvad, for det vi skulle i gang med, var igen fuldstændig anderledes og nyt. Projekterne ikke skiftet ud, men arbejdsgangene ændret, vi skulle nu starte workshops op? Nye projekter skulle i løbet af ugen iværksættes og alt det skulle vi stå for – Alene.
Denne måde at arbejde på, er noget som man bliver nødt til at komme til en accept af, for derved at kunne håndtere at det samtidig er en selv, der skal stå for det hele og at der ingen er at holde i hånden. Igen noget som jeg (Jonatan red.), personligt finder ufatteligt hårdt. Ingen struktur, andet end den man selv laver. At danne rammen for sin egen uddannelse, samtidigt med at intet er som man forventer, det er svært, og man kommer tit til at tvivle på det hele.
Gør jeg det nu godt nok? Gør jeg det rigtigt? Hvordan skulle jeg ellers gøre det?
Nu er vi i gang igen og har modet tilbage tæt ved hjertet og en indædt følelse af at dette skal lykkes.
Op på hesten og ud over savannen, så håber vi på at løverne sover...
Ugerne er gået hurtigt med at lege turister i et land som man har været i, i over 3 måneder men stort ikke kender, bortset lige fra den hverdag og rytme som man troligt har fulgt. Nu virker alt pludselig anderledes erobret. Man har set Robben island, set naturen som den er, når den ikke består af sammenfaldne skurer, ”wendy houses” (Træ skurer), beton byggerier og forstadsstemning. Vi har fået en chance for at dele vores Sydafrika med dem vi holder af, vores; Frustrationer, tanker, kontraster, sammenligninger, oplevelser.
Samtidig er det hårdt at skulle i gang igen. At vinde momentum virker virkelig hårdt, når de første 3 måneder har været så smækfyldt med indtryk og oplevelser. Jeg personligt (Jonatan red.) er særdeles overvældet, både spændt men også nervøs - hvad byder de næste 3 måneder så?
Sidste mandag startede den vante trommerum… Eller hvad, for det vi skulle i gang med, var igen fuldstændig anderledes og nyt. Projekterne ikke skiftet ud, men arbejdsgangene ændret, vi skulle nu starte workshops op? Nye projekter skulle i løbet af ugen iværksættes og alt det skulle vi stå for – Alene.
Denne måde at arbejde på, er noget som man bliver nødt til at komme til en accept af, for derved at kunne håndtere at det samtidig er en selv, der skal stå for det hele og at der ingen er at holde i hånden. Igen noget som jeg (Jonatan red.), personligt finder ufatteligt hårdt. Ingen struktur, andet end den man selv laver. At danne rammen for sin egen uddannelse, samtidigt med at intet er som man forventer, det er svært, og man kommer tit til at tvivle på det hele.
Gør jeg det nu godt nok? Gør jeg det rigtigt? Hvordan skulle jeg ellers gøre det?
Nu er vi i gang igen og har modet tilbage tæt ved hjertet og en indædt følelse af at dette skal lykkes.
Op på hesten og ud over savannen, så håber vi på at løverne sover...
tirsdag den 7. oktober 2008
Og nu lidt billeder...
Her er lidt blandede billeder, lige for at finde ud af hvordan man bruger billedsiden af vores blog.
Udsigten fra Azaad, ud over havneområdet, idag havde 4 giraffer sneget sig ind i billedet.
Al-Noor flokken, samlet efter ét veloverstået Sundhed,krop og bevægelses program.
Under vores gåtur i Kensington området, blev vi pludselig forældre...
Jonatan og Steffan sørger for at holde sig gode venner med køkkenansvarlige, 'Antee' Mariam...
Udsigten fra Azaad, ud over havneområdet, idag havde 4 giraffer sneget sig ind i billedet.
Al-Noor flokken, samlet efter ét veloverstået Sundhed,krop og bevægelses program.
Under vores gåtur i Kensington området, blev vi pludselig forældre...
Jonatan og Steffan sørger for at holde sig gode venner med køkkenansvarlige, 'Antee' Mariam...
søndag den 5. oktober 2008
En almindelig ualmindelig fødselsdag.
Lørdag den 4 oktober, fyldte 26 år og blev gehørrigt fejret af hele huset. Startskuddet lød fredag nat/lørdag morgen, på en natklub i hjertet af Cape Town, et stenkast fra Long street, byens diskoteksgade no. 1.
Champange til fødselaren og en Dj's kliche fyldte annoncering af en af aftenens gæster var blevet et år ældre, til stor morskab for de hujende gæster på "Velvet".
Dagen der på, kl. 2 om eftermiddagen, blev undertegnedes tømmermænd en realitet da den stod på morgenvækning med fødselsdagssang og morgenbord og to panodiler.
Der var alt hvad man kunne tænke sig der skulle være. Selv en gave og lagkage var der. De 4 andre i huset havde sat en høj standard og mødt alle kriterierne for hvad en perfekt føs'dag skal indeholde.
Aftenen tog over der hvor dagen den endte og blev fejret hos Jody, en kollega til Steffan og Jeg. Vi var inviteret, hele flokken til fiske braii (Braii=grillfest)i hans mors og fars hus. Vi blev kræset om og drak kolde øl, mens vi skamsang Lionel richies bedste til ukendelighed (Nogen gjorde det bedre end andre)på familiens karoky anlæg. Jeg fik flere gaver, jeg havde ved en tidligere lejlighed ytret min henrykkelse for Daves, vores kollegas fars, denim jakke.
Den fik jeg så idag, til det skal siges at Dave er en omfangsrig mand og den derfor er forholdvis stor, selv til mig...
Men jeg blev ikke mindst noget benovet over at have fået den og denne aften vil gå over i historien, som den aften hvor familien i Bonteheuvel vandt mit hjerte.
Magen til gæstfrihed og åbenhjertethed skal man lede længe efter og de har alt det gange tusind.
Det er søndag nu og pludselig er det hele fortid, men det sidder skam stadig i en, alle de følelser man nåede igennem på sådan en helt almindelig fødselsdag. Så almindelig som den nu kan være, 11.000 km væk, i Cape Town - Syd Afrika. Hvor man nu har befundet sig i små 2 måneder og hvor ikke én dag har været "almindelig".
Jonatan
Champange til fødselaren og en Dj's kliche fyldte annoncering af en af aftenens gæster var blevet et år ældre, til stor morskab for de hujende gæster på "Velvet".
Dagen der på, kl. 2 om eftermiddagen, blev undertegnedes tømmermænd en realitet da den stod på morgenvækning med fødselsdagssang og morgenbord og to panodiler.
Der var alt hvad man kunne tænke sig der skulle være. Selv en gave og lagkage var der. De 4 andre i huset havde sat en høj standard og mødt alle kriterierne for hvad en perfekt føs'dag skal indeholde.
Aftenen tog over der hvor dagen den endte og blev fejret hos Jody, en kollega til Steffan og Jeg. Vi var inviteret, hele flokken til fiske braii (Braii=grillfest)i hans mors og fars hus. Vi blev kræset om og drak kolde øl, mens vi skamsang Lionel richies bedste til ukendelighed (Nogen gjorde det bedre end andre)på familiens karoky anlæg. Jeg fik flere gaver, jeg havde ved en tidligere lejlighed ytret min henrykkelse for Daves, vores kollegas fars, denim jakke.
Den fik jeg så idag, til det skal siges at Dave er en omfangsrig mand og den derfor er forholdvis stor, selv til mig...
Men jeg blev ikke mindst noget benovet over at have fået den og denne aften vil gå over i historien, som den aften hvor familien i Bonteheuvel vandt mit hjerte.
Magen til gæstfrihed og åbenhjertethed skal man lede længe efter og de har alt det gange tusind.
Det er søndag nu og pludselig er det hele fortid, men det sidder skam stadig i en, alle de følelser man nåede igennem på sådan en helt almindelig fødselsdag. Så almindelig som den nu kan være, 11.000 km væk, i Cape Town - Syd Afrika. Hvor man nu har befundet sig i små 2 måneder og hvor ikke én dag har været "almindelig".
Jonatan
fredag den 3. oktober 2008
Fredags update 031009
Så blev det tid til en update fra Kaap Stad. Vi har pt. gennemgået hvad jeg med lidt sarkasme kunne kalde en svær fødsel. Vi er på nuværende tidspunkt, de 3 drenge i det mindste, lejere af to huse og vejen her til har været kringlet.
Efter utallige aftner med søgen efter et andet hus, har vi omsider skrevet under på en leje kontrakt, betalt depositum og fået nøgler til vores hjem for de næste 4 måneder.
Ja vi flytter endelig fra 1 Low street i Observatory, til 57 Wolsey Road i Rondebosch East.
(1 Low Street).
(57 Wolsey Road).
(57 Wolsey Road - Baghaven).
Dog splitter vi vores nu ellers ret sammentømrede gruppe op. Det er af rent praktiske årsager. Det er simpelthen for svært at finde et hus til 5 i de områder der ligger i nærheden af vores respektive praktiksteder.
Ugen her er gået med frustrationer over bankernes træge arbejdsgange, telefon opkald til 12 danske kroner i minuttet for at løse overførsels problemer. Udlejere der ikke kan bestemme sig om de vil leje ud til os og pædagogiske projekter der går i vasken, fordi deltagerne ikke gider komme.
Men hvor om alting er, har ugen også bragt meget med sig.
Tirsdag blev præcis et eksempel på de frustrationer. Vi mødte op i Kensington klokken 13 og da klokken var halv 2, måtte vi med kun 2 fremmødte vende snuden hjemover. Lettere skuffede. Men stemningen blev klart bedre da vi idag skulle holde føs'dag for Rasmus (vores sambo). Den stod først på træning, så skulle vi ud og skrive under på det nye hus. Så tog vi ud og spiste lækker Seafood på "Ocean Basket" og en tur i biffen og se 'Hell Boy 2'. Da den var færdig frak vi et par øl på vores stam poolsted 'Stones' i Observatory. En hyggelig aften sluttede og vi kunne sove lidt længere onsdag morgen da vores program var til at overskue.
Onsdag var vi inviteret til 'Ede' 2 steder, så den stod i "madets" tegn, nu hvor Rhamadanen havde tæret på de danske kroppe...
Nå men vi tog først til Ede på børnehjemmet Al-noor, det sted hvor vi har kørt et pædagogisk projekt i længst tid. Hve onsdag og hver 3 lørdag. Her var samlet næsten 100 børn og enkelte forældre/bedsteforældre. Vi blev vel bespist og talte lidt med forstanderen Thulani om traditionen 'Ede'. De havde spist siden kl 8 og vi ankom vel og mærke kl 13.00 og der spiste de stadig. Børnene løb så rundt i nabokvarteret og spiste hos forskellige muslimske familier, der havde åbenthus i anledningen. Her fik de så hvis de ikke allerede havde fået nok at spise... Mere at spise.
Vi smuttede derfra lidt for tidligt, da vi igen måtte i banken for at løse depositum overførsel problematikken. Nyt hus, ny udlejer, nye problemer.
Om aftenen var vi inviteret over til Lorraine, Rasmus' (vores sambo) chef. Hun har lejer værelser ud til internationale studerende og har derfor altid fuldt hus når vi er der. Idag havde hun stået i køkkenet siden klokken 13 og bordet var fyldt med mad da vi satte os. Denne dag var der folk fra, Libien, Angola, Korea og Botswana også os fra Danmark. Det var som altid hyggeligt og stemningen var lige til en tur i byen... Men arbejdet kaldte torsdag morgen kl 7 sharp.
Torsdag var altså arbejsdag og vi tog op på Azaad i district 6. Her mødte vi 'mam' (Ms. Ghaneim) og fik hende til at køre os os til Kensington, hvor vores Team leader projekt gerne skulle fortsætte, idag med mere end 2 fremmødte. Og da klokken var ca. halv 12, kom de da også, mere eller mindre. Vi fik gennemført vores program, med hvad jeg skulle mene relativt stort succes. De opførte et lille stykke, bygget over "én dag i Kensington - Én dag i deres liv her". Vi lavede nogele andre lege og øvelser og planlagde i fællesskab et program for hvad de 6-10 årige, der kommmer hver mandag i en time, skulle lave. Mandag skulle Team leaderne nemlig stå for det selv og smage på hvordan det er at lede sådan et forløb.
Inden vi kom hjemover, gjorde vi ejeren til huset i Rondebosch en tjenste, ved at vise hans hus frem. Så da vi endelig kom hjem, var pigerne også kommet hjem fra camp. Vi snakkede lidt om deres oplevelser, vores kommende flytning og praktiske ting vedrørende det.
Så ugen sluttede altså hæderligt og vi landede da også tilfredse, fik styr på bank overførsler, fremtidige planer og fik de 2 damer i hus, efter hvad jeg kunne forstå på dem, havde været hårde 5 dage.
Fredag skullle vi bruge på at få samlet op og samlet de løse tråde, for mandag skulle vi mødes med 'Mam' og have en slags midtvejs evaluering.
Jonatan
Efter utallige aftner med søgen efter et andet hus, har vi omsider skrevet under på en leje kontrakt, betalt depositum og fået nøgler til vores hjem for de næste 4 måneder.
Ja vi flytter endelig fra 1 Low street i Observatory, til 57 Wolsey Road i Rondebosch East.
(1 Low Street).
(57 Wolsey Road).
(57 Wolsey Road - Baghaven).
Dog splitter vi vores nu ellers ret sammentømrede gruppe op. Det er af rent praktiske årsager. Det er simpelthen for svært at finde et hus til 5 i de områder der ligger i nærheden af vores respektive praktiksteder.
Ugen her er gået med frustrationer over bankernes træge arbejdsgange, telefon opkald til 12 danske kroner i minuttet for at løse overførsels problemer. Udlejere der ikke kan bestemme sig om de vil leje ud til os og pædagogiske projekter der går i vasken, fordi deltagerne ikke gider komme.
Men hvor om alting er, har ugen også bragt meget med sig.
Tirsdag blev præcis et eksempel på de frustrationer. Vi mødte op i Kensington klokken 13 og da klokken var halv 2, måtte vi med kun 2 fremmødte vende snuden hjemover. Lettere skuffede. Men stemningen blev klart bedre da vi idag skulle holde føs'dag for Rasmus (vores sambo). Den stod først på træning, så skulle vi ud og skrive under på det nye hus. Så tog vi ud og spiste lækker Seafood på "Ocean Basket" og en tur i biffen og se 'Hell Boy 2'. Da den var færdig frak vi et par øl på vores stam poolsted 'Stones' i Observatory. En hyggelig aften sluttede og vi kunne sove lidt længere onsdag morgen da vores program var til at overskue.
Onsdag var vi inviteret til 'Ede' 2 steder, så den stod i "madets" tegn, nu hvor Rhamadanen havde tæret på de danske kroppe...
Nå men vi tog først til Ede på børnehjemmet Al-noor, det sted hvor vi har kørt et pædagogisk projekt i længst tid. Hve onsdag og hver 3 lørdag. Her var samlet næsten 100 børn og enkelte forældre/bedsteforældre. Vi blev vel bespist og talte lidt med forstanderen Thulani om traditionen 'Ede'. De havde spist siden kl 8 og vi ankom vel og mærke kl 13.00 og der spiste de stadig. Børnene løb så rundt i nabokvarteret og spiste hos forskellige muslimske familier, der havde åbenthus i anledningen. Her fik de så hvis de ikke allerede havde fået nok at spise... Mere at spise.
Vi smuttede derfra lidt for tidligt, da vi igen måtte i banken for at løse depositum overførsel problematikken. Nyt hus, ny udlejer, nye problemer.
Om aftenen var vi inviteret over til Lorraine, Rasmus' (vores sambo) chef. Hun har lejer værelser ud til internationale studerende og har derfor altid fuldt hus når vi er der. Idag havde hun stået i køkkenet siden klokken 13 og bordet var fyldt med mad da vi satte os. Denne dag var der folk fra, Libien, Angola, Korea og Botswana også os fra Danmark. Det var som altid hyggeligt og stemningen var lige til en tur i byen... Men arbejdet kaldte torsdag morgen kl 7 sharp.
Torsdag var altså arbejsdag og vi tog op på Azaad i district 6. Her mødte vi 'mam' (Ms. Ghaneim) og fik hende til at køre os os til Kensington, hvor vores Team leader projekt gerne skulle fortsætte, idag med mere end 2 fremmødte. Og da klokken var ca. halv 12, kom de da også, mere eller mindre. Vi fik gennemført vores program, med hvad jeg skulle mene relativt stort succes. De opførte et lille stykke, bygget over "én dag i Kensington - Én dag i deres liv her". Vi lavede nogele andre lege og øvelser og planlagde i fællesskab et program for hvad de 6-10 årige, der kommmer hver mandag i en time, skulle lave. Mandag skulle Team leaderne nemlig stå for det selv og smage på hvordan det er at lede sådan et forløb.
Inden vi kom hjemover, gjorde vi ejeren til huset i Rondebosch en tjenste, ved at vise hans hus frem. Så da vi endelig kom hjem, var pigerne også kommet hjem fra camp. Vi snakkede lidt om deres oplevelser, vores kommende flytning og praktiske ting vedrørende det.
Så ugen sluttede altså hæderligt og vi landede da også tilfredse, fik styr på bank overførsler, fremtidige planer og fik de 2 damer i hus, efter hvad jeg kunne forstå på dem, havde været hårde 5 dage.
Fredag skullle vi bruge på at få samlet op og samlet de løse tråde, for mandag skulle vi mødes med 'Mam' og have en slags midtvejs evaluering.
Jonatan
tirsdag den 30. september 2008
Lørdag d. 27 - Mandag d. 29 September
Lørdag den 27/09-08
Idag gik turen til Hermanus. Hermanus et en lille by som ligger ca halvanden times køreslse fra Cape Town og er stedet hvis man vil se hvaler!
Vi blev hentet kl. 07.00 om morgenen, og så gik turen ellers mod hvalerne. I denne uge var der hvalfestival i Hermanus som en starten på, at nu kommer hvalerne.
Der var ingen af os der havde set hvaler før, på nær vores ven og arbejds kollega Jody som vi havde inviteret med på turen, så vi var alle meget spændte på om vi ville se nogen.
Vi ankom ca kl. 09.00, til en levende by med masser af mennesker og en masse ting der skulle udforskes mærmere.
Vi gik ud af bilen og foran os var en lang kyststrækning med hvaler over det hele!!!
Hvalerne var søgt ind til kysten for at yngle, og vi så hvaler ind til få 100 meter fra os, hvilket var et fantastisk syn så blitzen kørte konstant fra vores små lommekameraer.
Hvalerne var alle pukkelhvaler, men der kommer tiltider også spækhuggere forbi, men der var kun blevet set to i år og det var langt ude fra kysten.
Dagen gik ellers med at gå langs kysten for at kigge på disse kæmper og se hvem af os der kunne få taget de bedste billeder.
Vi kørte tilbage mod Cape Town ved 17 tiden, og vi alle alle godt brugte efter den lange dag.
Søndag den 28/09-08
Søndagen startede ud med ar stå i lektiernes tegn for Jonatan og jeg. Vi besluttede os for at tage op på Mimis cafe, for at få lidt morgenmad og planlægge lidt.
Vi planlagde den to ugers ferie vi skal have i oktober, henholdsvis én uge i Cape Town med gæster og én ugen på garden route ( En øst bunden tur op af N2 motorvejen, skulle være utrolig smuk, her i foråret, med alt grønt i blomst).
Da vi kom tilbage til 1. low street (vores adr.) skulle vi lave programmer til både mandag og tirsdag til vores projekt i Kensington, så her lå der også et par timers arbejde i vente.
Vi tog herefter ud og trænede et par timer, og så skulle vi ud og se på et hus vi gerne ville lejei Rondebosch East. Vi har dog stadig ikke fået noget svar endnu.
Mandag den 29/09-08
Idag skulle vi sammen med resten af Azaad´s staff til møde i Woodstocks (Nabo kommunen, til hvor vi bor) kommunale møde sal. Vi blev desværre nødt til at smutte inden mødet startede, for som altid hernede trådte "african time" ind og mødet blev meget forsinket.
Så afsted mod Kensington og vores arbejde med at få aktiveret børn og unge derude.
Vi startede som altid ud med at arbejde med teamleaderne, som igen var en fornøjelse og deres engagement var også på toppen.
Idag var også dagen hvor vi skulle have de 6-11 årige. Grundet vejret kom der ikke særligt mange. Men vi fik nogle gode lege op at stå inde i den "kirke" vi har lånt.
Vi blev hentet af vores gode arbejdskollega Zhain, som kørte os til Rondebosch, hvor vi fik trænet. Så hjem til Observatory og en go film plus vandpibe.
Steffan
Idag gik turen til Hermanus. Hermanus et en lille by som ligger ca halvanden times køreslse fra Cape Town og er stedet hvis man vil se hvaler!
Vi blev hentet kl. 07.00 om morgenen, og så gik turen ellers mod hvalerne. I denne uge var der hvalfestival i Hermanus som en starten på, at nu kommer hvalerne.
Der var ingen af os der havde set hvaler før, på nær vores ven og arbejds kollega Jody som vi havde inviteret med på turen, så vi var alle meget spændte på om vi ville se nogen.
Vi ankom ca kl. 09.00, til en levende by med masser af mennesker og en masse ting der skulle udforskes mærmere.
Vi gik ud af bilen og foran os var en lang kyststrækning med hvaler over det hele!!!
Hvalerne var søgt ind til kysten for at yngle, og vi så hvaler ind til få 100 meter fra os, hvilket var et fantastisk syn så blitzen kørte konstant fra vores små lommekameraer.
Hvalerne var alle pukkelhvaler, men der kommer tiltider også spækhuggere forbi, men der var kun blevet set to i år og det var langt ude fra kysten.
Dagen gik ellers med at gå langs kysten for at kigge på disse kæmper og se hvem af os der kunne få taget de bedste billeder.
Vi kørte tilbage mod Cape Town ved 17 tiden, og vi alle alle godt brugte efter den lange dag.
Søndag den 28/09-08
Søndagen startede ud med ar stå i lektiernes tegn for Jonatan og jeg. Vi besluttede os for at tage op på Mimis cafe, for at få lidt morgenmad og planlægge lidt.
Vi planlagde den to ugers ferie vi skal have i oktober, henholdsvis én uge i Cape Town med gæster og én ugen på garden route ( En øst bunden tur op af N2 motorvejen, skulle være utrolig smuk, her i foråret, med alt grønt i blomst).
Da vi kom tilbage til 1. low street (vores adr.) skulle vi lave programmer til både mandag og tirsdag til vores projekt i Kensington, så her lå der også et par timers arbejde i vente.
Vi tog herefter ud og trænede et par timer, og så skulle vi ud og se på et hus vi gerne ville lejei Rondebosch East. Vi har dog stadig ikke fået noget svar endnu.
Mandag den 29/09-08
Idag skulle vi sammen med resten af Azaad´s staff til møde i Woodstocks (Nabo kommunen, til hvor vi bor) kommunale møde sal. Vi blev desværre nødt til at smutte inden mødet startede, for som altid hernede trådte "african time" ind og mødet blev meget forsinket.
Så afsted mod Kensington og vores arbejde med at få aktiveret børn og unge derude.
Vi startede som altid ud med at arbejde med teamleaderne, som igen var en fornøjelse og deres engagement var også på toppen.
Idag var også dagen hvor vi skulle have de 6-11 årige. Grundet vejret kom der ikke særligt mange. Men vi fik nogle gode lege op at stå inde i den "kirke" vi har lånt.
Vi blev hentet af vores gode arbejdskollega Zhain, som kørte os til Rondebosch, hvor vi fik trænet. Så hjem til Observatory og en go film plus vandpibe.
Steffan
fredag den 26. september 2008
2 måneder 11.000 km væk!!!
Det er nu altså ca. 2mdr siden vi ankom til Syd Afrika, nærmere bestemt 1 Low street, i Observatory, Cape Town.
Vi brugte de første dage på at se os lidt omkring i nærområdet, lege turister, indtil vi første gang fik vores praktiksted i nærmere øjesyn.
Dagene op til blev altså mere eller mindre brugt på at holde ferie, drikke lidt øl og lære hinanden bedre at kende. Vi fik hurtigt et stam sted i Observatory. På Lower main road lå Stones, en stor pool hall hvor vi den dag i dag, stadig får stillet spille lysten.
Den 4 august.
1 uge efter ankomsten gik det løs. Vi havde godt nok mødt lidt af staben på Azaad (frihed, på arabisk) youth services, fredagen inden, men i dag skulle vi så starte, sådan rigtigt.
Vi fik rundvisning på skolen. Azaad huser når de er flest 160 elever og underviser i 4mdr. forløb kaldet ”pakhamani project” (Betyder stand up). Her undervises i fag som Life skills (Det kan oversættes med styrkelse at evner, så man kan indgå i samfundet og klare sig på et job), pottemageri, håndarbejde, drama og meget mere. For tiden var der dog ingen elever, for Azaad havde ingen penge fået fra regeringen.
Vi mødte husets undervisere og administration. Bestående af chefen Ms. Hameidah Ghaneim, Umar Human resources og Ms Ghaneims søn. Bob ”second in command” og vores favorit til den mest stilede mand i Cape Town. 55 år og står kniv skarpt i Johnny Cash look. Langa, oversætter og receptionisk, kan ca 5 sprog flydende. De to studie administratorer, Esther og Letitia. Blessed, Joe og Aiden, som er undervisere. Mariam, midlertidig køkkendame, Peter ”altmulig manden”, Zain, alt, alt, alt muligmanden, Badroom hans hjælper. Mo, internet vismand. Melvin, pedellen også Jody, som nu er en go ven og hold kammerat. Sports koordinator og helt igennem go mand at have med rundt når vi laver projekter.
Ugen gik med at køre rundt i og udenfor Cape Town (Kaap Stad, på Afrikaan). Her fik vi et indblik i kontrasterne til Danmark. Vi besøgte områder som man her definerer efter deres oprindelse. Den ene type, kaldes townships. Det er her at de farvede og sorte blev flyttet til fra Cape town midt by under apartheid, her har regeringen bygget ”huse”, måske nærmere ”pæne skure” til dem, som tiden er gået. Her er både skoler, butikker, asfalterede veje osv. Men alt er misvedligeholdt og emmer af at her er ingen interesse for at lave forbedringer. Vi besøgte også de ”informel-settlements”, de uformelle bebyggelser. Det er her det er rigtig skidt, ingen infrastruktur, folk bygger skure af blik og træ, hvad end de kan komme i nærheden af. el stjæles ved at man bare kobler sig på el nettet og vejen er mudder, ingen kloaksystemer, fælles toiletter a´la ’Roskilde’, med lås på så kummen ikke stjæles eller det bliver splittet ad…
Vi besøger en drug counselling organisation Sadcoc Haven i Athlon 20-25 min fra Observatory og snakker med lederen en stærk fortaler for Azaad, bestyre Katrina.
Vi spiser ude et par gange med Ms. Ghaneim, vores director og personalet. Og føler os helt igennem velkomne og respekterede. Man kommer hjem, gennemblæst af indtryk og rammer dynerne med et kolosalt brag.
Dagene går og indtrykkene bliver ved at komme i lind strøm.
Meget af vores tid gåe på at tage til forskellige møder rundt om i Cape Town, alle med forskellige agendaer. Møderne omhandler lige fra fokus på xenofobia (frygt for det fremmede) til møde i kommunen vedr. ungdoms programmer, til det store Poverty Indaba. (fattigdoms kongres).
Grunden til at vi hele tiden er på farten er, at der stadig ikke er kommet nogen fonde og det betyder at der ingen elver kan starte på Azaad, og derfor ingen unge vi kan arbejde med.
Vi kom heldigvis også lidt længere væk fra Cape Town, da vi skulle ud til et township, der hedder Atlantis.
Her skulle der startes et nutrition center (suppekøkken), og der skulle arbejdes sammen med de lokale roleplayers fra Atlantis street soccer.
Atlantis er som sagt en township, men her er den ikke præget af huse men derimod store lejligheds komplekser bestående af enten et, to eller tre værelsers lejligheder, hvor der nemt kunne bo imellem 10 og 12 personer.
Området var præget af fattigdom, kriminalitet og med en arbejdsløshed på ca. 62 %, var der utroligt mange mennesker i området som intet lavede!
Turen gik også til Montagu, som ligger godt 3 timers kørsel fra Cape Town. Montagu har bedt Azaad om hjælp til at oprette et lignende center som Azaad, med nogenlunde samme agenda og samme programmer.
Første møde bar tydeligt præg af interne problemer så mødet var ikke særligt konstruktivt og endte med at Ms. Ghaneim holdt et privat møde med de to hoved ansvarlige og Bob, for så måske at komme stridighederne til livs.
Næste møde i Montagu bar
dog tydeligt præg af at der bestemt ikke var blevet løst nogen stridigheder, efter som ingen af de to, dukkede op til mødet.
Da de jo begge var hoved drivkraften bag projektet var det en stor skuffelse for det kommende projekt. Projektet er på nuværende tidspunkt blevet sat på standby fra Azaads side.
Vi har nu hver onsdag et projekt kørende på et børnehjem der hedder Al-Noor som ligger i woodstock.
Stedet rummer 36 unge, mellem 8 og 16 år.
Vores projekt på Al-noor er med fokus på vores fag på seminariet, Sundhed, Krop og Bevægelse. Vi laver et nyt program hver uge og forløbet strækker sig hen over 6 onsdage og 2 lørdage, hvor vi til slut vil aflevere en projekt beskrivelse af forløbet, så noget af det forhåbentligt vil kunne bruges når vi ikke længere er på stedet.
Eftersom der STADIG ikke er kommet nogen fonde er vi blevet presset ud i at blive gadepædagoger.
Vi har valgt at starte et program ude i en township der hedder Kensington.
Kensington er meget lig med mange af de andre townships vi har været ude i, meget kriminalitet, stof misbrugere og en meget stor arbejdsløshed.
Det afspejlede sig i da vi tog en runde i området med nogle af de lokale for at ”annoncere” vores kommende projekt. Her blev vi meget chokerede da vi så hvor mange unge mennesker og børn der ”lå og flød” i gaderne og intet havde at give sig til.
De første 4 møder i Kensington blev desværre alle aflyst, da antallet af mennesker der dukkede op var meget begrænset, og her kunne undskyldningerne være lige fra ”vejret var dårligt” til at det var ”for tidligt” eller bare misforståede mødetidspunkter.
Men vi har nu endeligt fået gang i et lille projekt, med en gruppe der skal agere som team leaders og det er der vores primære kræfter bliver lagt, på nuværende tidspunkt.
Ud over det prøver vi at få et program op at stå i samme område, hvor vi vil lave noget med aldersgruppen 6 – 10 år, 11 – 17 og 18 – 35 år.
Desværre har vi indset at vi nok bliver nød til at give op på gruppen 18 – 35 år, da de ikke har nogen som helst interesse i at deltage.
Så er i vist opdateret, billedsiden, kommer snarligt også på. Men vi skal lige have grejet hvordan.
tirsdag den 23. september 2008
Tirsdag og Fredag - Løbende opdateringer fra Kaap Stad.
Så er vi ved at komme op i omdrejninger og klar til at komme med første opdatering fra Kaap Stad. Fremover vil vi opdatere bloggen hver tirsdag og fredag.
Første opdatering bliver således på fredag den 26 September.
Tanken er også at vi skiftesvis er redaktøre på indlæggene, for dermed at blive ligeligt repræsenteret på bloggen.
Første opdatering bliver således på fredag den 26 September.
Tanken er også at vi skiftesvis er redaktøre på indlæggene, for dermed at blive ligeligt repræsenteret på bloggen.
søndag den 21. september 2008
Første indlæg om udlands praktik i Kaap stad-Cape Town.
Så blev det vores tur til at få en blog. Lige omkring to måneder inde i opholdet hopper vi på denne formidlingsform. Det er der jo flere grunde til, men hovedårsagen er at vi gerne vil dele med folk omkring os. Fortælle lidt om hvad vi laver Steffan og jeg og hvordan livet som pæd. stud i praktik i Cape Town, Kaap stad, Syd Afrika er.
Så altså dette er bloggen "Udlandspraktik - Drengene i Kaap stad". Næste indlæg bliver en opdatering af hvad vi så i grove træk har lavet den sidste tid, samt en opridsning af fremtidige planer.
Velkommen ombord.
Abonner på:
Opslag (Atom)